Hvem er vi


Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
er en lille selvejende børnehave med op til 40 børn og 8 ansatte. Børnehaven ligger i en aktiv landsby, 6 km uden for Kolding, i et dejligt, naturskønt område. Vores helt fantastiske legeplads med træer, bede, kroge, bakke, bålhytte, byggebrædder, legehuse og sandkasse indbyder til fantasifulde og motoriske læringsmiljøer. Vores børnehave er velholdt og indrettet med gode rum. Hos os er der plads til fordybelse, kreativitet, leg og læring både ude og inde. Vores børnegruppe er fordelt på tre stuer med fokus på nærmeste udviklingszone.

Vi er en engageret personalegruppe. Vores pædagogiske faglighed og store engagement er omdrejningspunktet i vores samarbejde. Vi er nysgerrige, undrende, reflekterende og respektfulde over for os selv, hinanden, børn og forældre.

Sdr. Bjert Menighedsbørnehave er attraktiv og et aktivt tilvalg for forældrene. Børnehaven har en engageret bestyrelse og forældregruppe. Der er et godt samarbejde mellem personale, bestyrelse og forældre, og vi vægter samarbejdet højt. Vi har mange gode traditioner for både børn og deres familier.